Lørdag den 15. juni 2024 kl. 9.30

Vi vil rigtig gerne byde alle velkomne til årets familiedag ved igen at invitere til morgenmad i Festteltet.

Teltet åbner kl. 9.30, og morgenmaden er som altid gratis, da Spar, Gørtleren og Bageren sponsorerer dette.

Pladsen for familiedagen åbner kl. 10.30, og her vil der være en lang række gratis aktiviteter. Her iblandt hoppeborg, konkurrencer, kroket, minigolf og meget mere.

Vi får endda besøg af Favreskov Bryderklub, som vil vise lidt af, hvad de bruger deres klubaftner på. Måske det også kunne være noget for dig.

Derudover vil der være salg af pølser, sodavand, øl, snacks mm.

Tusind tak til vores sponsorer af morgenmaden! Vi er utroligt glade for igen i år, at kunne tilbyde gratis morgenmad til hele Gjern.

Kl. 10.30 Tombola

Som en vaskeægte byfest med respekt for sig selv, så skal vi selvfølgelig have en tombola. Tombolaen bliver fyldt med præmier og spændende overraskelser. I år har vi endda to tombolaer, så der er en til voksne og en til børn.

Så kom ind i teltet og se om du er heldig at vinde en af de flotte præmier fra vores lokale sponsorer.

Kl. 10.30 Loppemarked

Har du efterhånden fået fyldt kælderen eller loftet op med ting, du ikke bruger mere? Så kom og sælg det til årets loppemarked. Det er ganske gratis at have en stand her. Medbring blot selv et lille bord eller tæppe, hvor du kan sælge dine ting fra.

Der er ikke tilmelding til loppemarkedet, blot gå til kommandocentralen i teltet og vi henviser dig til en plads på festpladsen.

HUSK! Alt salg skal foregå i henhold til gældende lovgivning. Professionelt salg er IKKE tilladt. Spørgsmål kan stilles til sankthans@festigjern.dk

Da der vil være trængsel ved Anlægget, henviser vi til at man parkere ved kirken, og ikke parkere på Sportvej.

Vi glæder os til en hyggelig dag i Anlægget.

LIdt stemning fra familiedagen i 2022: